fredag den 13. januar 2012

Persille (-sovs)

Forleden aften fik vi stegt flæsk, og der hører selvfølgelig persillesovs til.

Hvert år fylder jeg et par fryseposer med persille, og fryser de hele blade. Jeg synes det er nemt at tage en håndfuld frossen persille og køre igennem persillehakkeren. Det der med at hakke det friskt, fryse det ned i isterningebakker osv. - det bruger vi ikke her. Desuden giver det en flot, lysegrøn farve, når man hakker persillen direkte ned i sovsen.

MEN SÅ forleden dag, da jeg stod på hovedet i fryseren, var der ikke mere persille! Og er der noget, jeg meget nødigt bruger penge på, så er det persille (ligesom jeg heller ikke regner med at skulle købe f.eks. jordskokker og mistelten nogensinde igen.)
Heldigvis har vi jo lommelygten stående klar ved døren (til når vi skal lukke for hønsene og andrikken), så den greb jeg, ilede ud i køkkenhaven - og her stod jo masser af frisk persille, lige til at tage af.

Frisk persille - med stilk og det hele :-D
Jeg tror, jeg graver et par planter op og sætter i drivhuset, for med den kommende vejrudsigt er det ikke godt at sige, hvordan den nærmeste fremtid bliver (jo, kold!)

4 kommentarer:

  1. Persille hører bestemt til stegt flæsk.
    Godt du fandt noget i haven.
    Jeg fik IKKE sået persille sidste år, så jeg må købe, men i år skal jeg bare have sået noget.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk plejer jeg at købe udplantningsplanter - de bliver meget frodige hvert år, så familie og naboer kan hente bæreposer persille hjem...
      Jeg har aldrig sået persille, har hørt flere sige, at det er svært at få noget rigtig godt ud af det, men måske skal det prøves?

      Slet
  2. Jeg synes også, det er længe om at komme igang, så jeg gør som du.
    Man kan jo gøre både og, så har du persille tidligt om foråret (udplantning)
    og senere på sommeren (sået)

    SvarSlet
  3. oh my god - nu løber tænderne i vand ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Tak for dine ord

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...