lørdag den 21. januar 2012

Haven i vinterdragt

Der skal ikke meget hvidt til, før haven er helt anderledes at se på. Man ser tydeligt de former, som hækkene giver. Disse former bliver mere og mere tydelige, efterhånden som hækkene vokser til den højde de skal have, og kan klippes lige og pæne.
Her er et overblik over noget af den nederste del af haven, set fra køkkenets terrassedør (læs: Inde fra varmen). Nederst til venstre er det ene bed i terrassen, der hvor vandstenen er placeret.

Pigernes legehus med sandkasse (med kanter af robiniestammer). Vi har plantet bøgepur i en bue, for at give læ og ly så der kan leges i ro og fred.


Et kik ud under den bue, som Dennis lavede sidste forår. Vi har plantet en tobakspibeplante ved hvert ben af buen, og sidste år nåede den en god meter op. Vi er spændte på, hvor langt den kommer i år - måske det ender med, at den helt tager magten fra os?
Det er i øvrigt hele den nederste plæne, som bliver oversvømmet når vi har vand i haven.


I baggrunden ses driverhuset, som står i den del af haven som lægger jord til Projekt "bede-og-stier-i-stedet-for-plæne". Men det kan man heldigvis ikke se inde fra huset :-)

10 kommentarer:

  1. Det ser fint ud i din have også med sne på. Har I fået sne her i dag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Billederne er taget i torsdags. Jeg var hurtig med kameraet, og "sneen" (som vel nærmere var slud) lå kun en lille times tid. I dag har det regnet...

      Slet
  2. Du har ret i, at det er rigtig tydeligt at se havens rids når der er sne på - det ser rigtig godt ud :-)
    Tobakspibeplanten skal have lidt tid til at etablere sig og så tager den ellers fat. Men hvis den bliver for kraftig så skal Dennis vel bare igang med at lave et par buer mere til at sætte ved siden af eller udbygge den eksisterende med et 'tag' til begge sider. Så kan planten klatre over på den også. Jeg har den også i haven og er rigtig glad for den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er god at have, ham Dennis (lidt igesom Claus Dalby, som har "en Preben") ;-)

      Slet
  3. Smukke vinterbilleder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  4. Tobakspibeplante står på min ønskeliste. Ved bare ikke helt, hvor den lige mangler.

    Dejlig have, tror da lige, jeg skal have kigget mig lidt mere omkring her på din blog.

    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg kender det godt - man synes man kunne bruge en speciel plante, men ved bare ikke lige hvor man skal gøre af den. Du skulle se vores bil, når jeg har været afsted til ophørsudsalg på planteskoler et par gange her i området - børnene kunne ikke se ud af vinduerne - men jeg har da fået plads til alle planterne indtil videre :-)

      Slet
  5. Hej Line,
    Dejlig blog du har. Den vil jeg gerne følge.
    Vi har vist lige samme tilgang til haven.
    Smukke billeder fra haven. God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Rigtig hjertelig velkommen :-)
      Se dig bare omkring!

      Slet

Tak for dine ord

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...