Vintergækker

Ja, også i Dalgaardens have har vi vintergækker. Vi ville gerne have flere, og det skal nok komme. Det er altid spændende når vintergækkerne titter frem i haven, og i år er interessen større end nogensinde - begrebet "galanthofil" er på alles læber, med avisartikler og bogudgivelser til følge (eller er det omvendt?)

Ofte har jeg det sådan, når noget pludselig bliver voldsomt omtalt og 'in', at jeg står lidt af. Venter, til bølgerne har lagt sig, og fundet et niveau, hvor "almindelige jeg" kan se det fornuftige i den pludselige interesse...

Sådan har jeg det også med vintergækkerne. Det er en højt skattet blomst, som jeg glæder mig til at se hvert år, og jeg kan godt se det sjove i at have forskellige sorter. Jeg kommer nok aldrig til at kende navnene på mine vintergækker, eller give penge for dem.
Men selvfølgelig har jeg været ude at kikke nærmere på de kære små, for det er da rart at vide, hvad man har...
Og som billederne herunder viser, så har vi de enkelte...

...og de dobbelte.

Men det er nok sådan her, jeg allerbedst kan lide dem - en stor buket, plukket af mine døtre. "Men, mor, de er altså til far!" Ja, men sætter vi dem her på spisebordet, kan vi alle glæde os over synet... 

I får lige endnu en dekoration...

Jeg elsker jo bare at lave små dekorationer udendørs. Jeg bruger ofte lidt alternative beholdere, som jeg finder på genbrug. Her har jeg f.eks. brugt et dørslag i Madam Blå. Så er man da sikker på, at der ikke kommer til at stå vand i...

En lille, rusten lanterne er også fundet på genbrug. Vintergækker, lærkegrene, bark, mos - og et par téte-a-téte løg, som er godt på vej!

Forår på vej?

Her i den mørke tid, og i dag endda årets korteste dag, drømmer jeg mig frem til de lysere dage. Låner stakkevis af bøger på biblioteket, pløjer gamle haveblade igennem, og læser mine gode havebøger om og om igen.
Billedernes grønne farver kvikker op - og heldigvis er der også rigtig mange bloggere, som har været flittige med kameraet i sommer, så der er fotomateriale nok til at komme igennem den mørke tid...

Jeg har ikke tendens til vinterdepression, slet ikke. Det giver bare velvære og energi at fordybe sig i "grøn litteratur". Mod på nye projekter... Og med sådan en lille klynge vintergækker, som hønsene har skrabet fri for blade, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at foråret er på vej...