Artiskokker, asparges og ærter

Sidste år smagte jeg artiskokker for første gang. Jeg fik et par af min morfar, som dyrker dem i en stor køkkenhave, som han er en del af holdet bag.

Artiskok-kimplante. Der er store forventninger til den!

Dette år har jeg sået artiskokker - i håb om at kunne høste mine egne himmerigs-mundfulde... Børnene var vilde med dem, og det er da fantastisk at kunne tilbyde sine børn det bedste af det bedste - friske råvarer, som kommer fra ens egen jord.
Lige som f.eks. ærter og asparges, siges artiskokker at være noget af det, man tydeligt kan smage forskel på - om de er friske eller ej. Og jeg må nok sige, at vi er blevet forvænte hvad angår ærter. Én gang har vi købt "friske ærter" i pose på Vorbasse Marked, og magen til store, melede, hårde "ærter" skal man vist lede længe efter. Der er langt til de små, friske, sprøde ærter, vi tager direkte fra køkkenhaven.
Asparges plantede jeg for 3 år siden, så i år vil vi prøve at høste lidt af dem. Asparges er en plante, som har behov for et robust rodnet, derfor skal bedet holdes rent for ukrudt, og de første par år efter at man har plantet asparges skal planten hvile uden at man høster af den. Efter 2-3 år kan man begynde at høste, men aldrig længere end til Skt. Hans. Derefter skal planten vokse sig større, så den kan levere igen året efter.

Hvad angår artiskokker, så er de lette at så, også for børn, da det er store frø. Man sår et frø i hver potte, og efter ca. 7 dage begynder de at titte op af jorden. Ca. 50 % af de frø jeg har sået, har spiret. Dvs. at jeg har 8 artiskok-planter (hvis alle overlever vejen ud i køkkenhaven). Jeg overvejer at købe endnu en pose frø, for en artiskokplante fylder ca. 1x1 m. og de kunne være flotte, et-årige fyldplanter i mit "Projekt Bede-og-stier-i-stedet-for-plæne"...