tirsdag den 24. juli 2012

Billeder fra køkkenhaven

Vi har i år lavet "højbede" i køkkenhaven. Indlægget, hvor bedene ses før de blev plantet til, kan ses ved at klikke her.

I dag ser her anderledes frodigt ud:

Børnenes køkkenhave i front, med bl.a. ærter, solsikker, radiser, lupiner, dahlia, gulerødder og persille.

Fra drivhuset ses først bedet med gulerødder m.v., så artiskok-bedet og længst væk ærter, stangbønner og hestebønner. Stativet som ses bagerst til venstre, med redskaber op af, er bønnestativet. To stykker rive-net som står op ad hinanden som et A - kan stå ude året rundt og flyttes iflg. sædskifte.

 Igen set fra drivhuset, men her med fokus på de lange gange, som skaber orden i frodigheden.



Nogle steder er gangene skjult af "frodighed". Til venstre løg, porrer og persillerødder, til højre kartofler.


Årets forsøg i køkkenhaven: Artiskokker. Jeg er meget spændt på, om der når at komme knopper på planterne, så koldt som det har været hidtil? Planterne er vokset meget på det sidste, men når vi at smage de små himmerigs-mundfulde i år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dine ord

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...