En krans med pil

Vi plejer at have en eller anden form for pynt på for- og bagdøren. I dag har jeg lavet en krans.

I en gammel landbohave, som vores kan kaldes, er der altid mos at finde, ligesom forskellige træer med hver deres særlige grene findes i hegnene. Ahorntræer med krogede grene med lav, lærketræer med grene med de smukke, små kogler, og som i dag: piletræer, som har de fineste gæslinger lige nu.

Det er en helt almindelig halmkrans, som jeg har beklædt med mos. Herpå en bundet korte pilegrene med gæslinger. Jeg havde også klippet noget vårlyng, men fjernede det igen. Jeg syntes, det var pænere helt enkelt. Måske, når vi kommer tættere på påsken, kommer der lidt mere farve på. Men lige i dag får den lov at hænge på fordøren, som den er.

Prydløg ved drivhuset

Om ca. en måned ser det sådan ud, når man kikker ud af drivhuset...

...og udefra...

Vi har sat masser af prydløg i bedet på vestsiden af drivhuset, og det giver en rigtig fin effekt! Lige nu er prydløgene derude ca. 10-15 cm. over jorden, men om en måneds tid blomstrer de, og er ca. en meter høje! Hvilken herlig frodighed - snart!

Projekt Bede-og-stier-i-stedet-for-plæne #5

Jeg har talt mig frem til, at dette må blive det 5. indlæg om vores "Projekt Bede-og-stier-i-stedet-for-plæne". Det bliver vist en lang føljeton, men mon ikke den ender godt ;o)

I år fik vi jorden gjort klar (KLAR!) til at plante i. Jeg glæder mig helt vildt til at få plantet mine drømme...
Jeg ved, at mange af jer kan sætte jer ind i hvilke drømme, billederne som dem nedenfor gemmer på...

Her ser man tydeligt, hvor bedene skal være - der er lagt et godt lag velomsat, økologisk komøg. Den lysere jord er stien. Den skal udjævnes, stampes, der skal lægges en form for kraftig fiberdug på, og så skal der grus på.

Til venstre er det fræsede bed, til højre er stien, og ved terrassen og hen forbi driverhuset har Dennis ikke fræset endnu.

Man kan jo slet ikke få nok af at kikke på al den dejlige jord...

...så her er lige et nærbillede :-)

Som man måske kan fornemme på nogle af billederne her, og fra de andre indlæg om "Projekt Bede-og-stier-i-stedet-for-plæne", ligger denne del af haven tæt på vores meget store bøgetræer. Vi har grubbet jorden, derefter fræset, så spredt møg ud, og fræset igen til sidst. Så nu er vi klar til at dele og flytte etablerede stauder, plante alle de stauder og træer, som står i potter (og har gjort det længe), placere stedsegrønne, flytte vintergækker, plante hæk... Jeg kan næsten ikke vente!

Artiskokker, asparges og ærter

Sidste år smagte jeg artiskokker for første gang. Jeg fik et par af min morfar, som dyrker dem i en stor køkkenhave, som han er en del af holdet bag.

Artiskok-kimplante. Der er store forventninger til den!

Dette år har jeg sået artiskokker - i håb om at kunne høste mine egne himmerigs-mundfulde... Børnene var vilde med dem, og det er da fantastisk at kunne tilbyde sine børn det bedste af det bedste - friske råvarer, som kommer fra ens egen jord.
Lige som f.eks. ærter og asparges, siges artiskokker at være noget af det, man tydeligt kan smage forskel på - om de er friske eller ej. Og jeg må nok sige, at vi er blevet forvænte hvad angår ærter. Én gang har vi købt "friske ærter" i pose på Vorbasse Marked, og magen til store, melede, hårde "ærter" skal man vist lede længe efter. Der er langt til de små, friske, sprøde ærter, vi tager direkte fra køkkenhaven.
Asparges plantede jeg for 3 år siden, så i år vil vi prøve at høste lidt af dem. Asparges er en plante, som har behov for et robust rodnet, derfor skal bedet holdes rent for ukrudt, og de første par år efter at man har plantet asparges skal planten hvile uden at man høster af den. Efter 2-3 år kan man begynde at høste, men aldrig længere end til Skt. Hans. Derefter skal planten vokse sig større, så den kan levere igen året efter.

Hvad angår artiskokker, så er de lette at så, også for børn, da det er store frø. Man sår et frø i hver potte, og efter ca. 7 dage begynder de at titte op af jorden. Ca. 50 % af de frø jeg har sået, har spiret. Dvs. at jeg har 8 artiskok-planter (hvis alle overlever vejen ud i køkkenhaven). Jeg overvejer at købe endnu en pose frø, for en artiskokplante fylder ca. 1x1 m. og de kunne være flotte, et-årige fyldplanter i mit "Projekt Bede-og-stier-i-stedet-for-plæne"...

Farve

Så er der kommet lidt farve i krukkerne ved fordøren.

Vintergækkerne, som jeg satte i februar, var blevet lidt flade i det... bogstaveligt talt...

...vores kattekilling har brugt "reden" til at ligge i, og det holdt vintergækkerne ikke til. Desuden har de godt af at komme tilbage i jorden nu, og samle kræfter til næste år.

Ved denne årstid er farverne tiltagende, blomsterne bliver større, og snart er frodigheden dominerende. Men til januar er vi igen lykkelige for at se disse små, jomfruelige, hvide blomster... Så tak for denne gang!

Flere forårstegn

I lørdags var der det dejligste solskin. En lidt kold blæst, men lærkerne sang og der var vitaminer i luften (læs: en temmelig kras lugt af gylle.) Kort sagt: Rigtigt forårsvejr.

Jeg fik taget et par billeder af nogen af de fine forårsbebudere som titter frem overalt.



Dorothealilje

I det ene staudebed opdagede jeg denne lille samling blade af prydløg. Vi har dem mange steder i haven, men disse er de eneste, som er kommet op - og endda temmelig højt op, synes jeg!



Prydløg, Allium

Vores Eranthis er endelig begyndt at så sig selv (eller de har jo gjort det i flere år, men det er først i år at der er blomster.) På billedet herunder titter en enlig erantis op i en tæt bund af primula.



Eranthis

 Kejserkronen, Fritillaria imperialis, skyder med flere centimeter om dagen, og man kan se hvordan den har skudt jorden omkring sig til side for at komme op. Den er også gravet langt ned, 30 cm.

Fritillaria imperialis

Cornus mas

Og knopperne på vores kirsebærkornel, Cornus mas, er bristet, men endnu ikke fuldt udsprungne. Når den er helt sprunget ud vil jeg lave et indlæg om den, for det er en rigtig dejlig plante i forårshaven og det er gået op for mig, at den ikke er så kendt som jeg troede, og som den faktisk fortjener.

Vintergækker

Ja, også i Dalgaardens have har vi vintergækker. Vi ville gerne have flere, og det skal nok komme. Det er altid spændende når vintergækkerne titter frem i haven, og i år er interessen større end nogensinde - begrebet "galanthofil" er på alles læber, med avisartikler og bogudgivelser til følge (eller er det omvendt?)

Ofte har jeg det sådan, når noget pludselig bliver voldsomt omtalt og 'in', at jeg står lidt af. Venter, til bølgerne har lagt sig, og fundet et niveau, hvor "almindelige jeg" kan se det fornuftige i den pludselige interesse...

Sådan har jeg det også med vintergækkerne. Det er en højt skattet blomst, som jeg glæder mig til at se hvert år, og jeg kan godt se det sjove i at have forskellige sorter. Jeg kommer nok aldrig til at kende navnene på mine vintergækker, eller give penge for dem.
Men selvfølgelig har jeg været ude at kikke nærmere på de kære små, for det er da rart at vide, hvad man har...
Og som billederne herunder viser, så har vi de enkelte...

...og de dobbelte.

Men det er nok sådan her, jeg allerbedst kan lide dem - en stor buket, plukket af mine døtre. "Men, mor, de er altså til far!" Ja, men sætter vi dem her på spisebordet, kan vi alle glæde os over synet... 

Kirsebærkornel



Cornus mas i aftensol

Kirsebærkornel, Cornus mas, er én af de tidligt blomstrende buske i haven. Som billedet viser, er knopperne klar til at springe ud nu, og busken står snart fuld af gule blomster.

Blogaward...

For efterhånden mange dage siden fik jeg en blogaward af Anne med bloggen Regnspovehaven. Jeg blev glad for awarden, og jeg synes det er en sjov (men også svær) måde at udbrede kendskabet til hinanden på.

Jeg har valgt at give awarden videre til:

Susanne med bloggen H(e)aven

Hanne med bloggen Hanne, Tilst

Gitte med bloggen Fra frø til blomst

Vivi med bloggen Mit grønne univers

fordi det er nogle - på hver deres måde - dejlige, hyggelige, informative og inspirerende blogge, I har.
Til sidst har jeg valgt en blogger, som jeg først har stiftet bekendtskab med for ganske nylig, men det lover godt, derfor

Christine med bloggen Cosmus' Udeliv

Skulle I have lyst til at give awarden videre er reglerne følgende:

• Awarden gives til 5 bloggere som har under 200 faste læsere
• Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden
• Du linker til den du har fået awarden af samt til de 5 blogs, som du har udvalgt.

                                                                                             Hej fra Line