De grønne farver

Man taler om den hvide have, det gule bed, og i det forrige indlæg viste jeg et par billeder fra den del af vores have som holdes i de blå/lilla/lyserød/rosa nuancer.
Også grøn er en farve, og en naturlig farve i haven.

Man kan bruge den grønne farve aktivt, ved at lade grønne planter skabe stabilitet i et bed, men også til at binde havens bede sammen indbyrdes. De grønne planter passer til alt, og bruger man den samme plante i to eller flere bede, som evt. ligger i nærheden af hinanden, vil det skabe en naturlig sammenhæng.



Alchemilla mollis

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er en klassiker. Med sartgrønne blade og limefarvede blomster passer den inden overalt! Den selvsår sig, og er meget taknemmelig. Jeg har den rigtig mange steder i haven.


Hosta

 Hosta er ligeledes en plante som de fleste kender. Der findes utroligt mange varianter med hver deres særpræg, og den ene er smukkere end den anden. Jeg kan ikke holde styr på mine hostaer, for de bliver delt og flyttet i én uendelighed, men det klarer de flot, og jeg kan ikke få for mange af dem.



Phlomis russeliana

Løvehale, Phlomis russeliana, har, udover de smukke grønne blade som dækker jorden helt, nogle karakteristiske blomsterstande som står flot hele vinteren.



Euphorbia polycroma

Forårsvortemælk, Euphorbia polycroma, bliver en lille tue af (lime-)grønne og gullige blade. Uundværlig. Ligesom de andre.

Farven er...

Farveholdningen i de to store staudebede er blå/lilla/lyserød/rosa. Der findes utroligt mange smukke blomster i disse farver, og det er ikke svært at sætte dem sammen. Nederst i indlægget ses en del af det ene bed, lidt på afstand.



Astrantia major 'Ruby Cloud'

Rhododendron catawbiense og bregner

Geranium

Natviol, Hesperis matronalis, og kålsommerfugl

Clematis

...og sådan ser de ud i samlet flok, sammen med deres venner i samme nuancer. Her ses også bl.a. lodden løvefod, Alchemilla mollis, prydløg, Allium, og de allestedsnærværende akelejer. En fryd for øjet, hvis du spørger mig...

Geranium

...er den ikke smuk?

Kvan

Nærbilledet viser den smukke skærmblomst, og som man kan se er det også en god bi-plante. Jeg bruger den udelukkende som prydplante, men man kan bruge den bl.a. til snaps. Den har en meget karakteristisk duft, lidt som bladselleri.

Billedet her viser bedet fra et tidligere indlæg. Kvanen er 2 meter høj nu, og bliver over 3 meter høj. Her står den midt i bedet med andre høje planter, men den er også rigtig god i et bed med lavere planter. I en sådan sammensætning rejser den sig over de andre og giver volumen - en imponerende plante som selvsår sig - og selvfølgelig har jeg sat et par eksemplarer op i den hvide have. De blomstrer først næste år, for kvan er en 2-årig plante. Den kan overleve mere end 2 år, men fordi den selvsår sig er man næsten sikker på at have nye planter næste år. Småplanter af kvan kan være svære at kende fra anemoner og skvalderkål, som begge har samme type blade som kvan - så jeg skal passe på når jeg luger i dette bed om foråret.

Aftentur i haven

I går aftes var jeg ude for at lukke for dyrene inden jeg skulle i nattevagt. Aftenerne er så dejlige lige nu - med det specielle lys, fuglesangen og alle de dejlige dufte...
Billederne her viser en del af min aftentur ud til dyrene.

Her går jeg igennem solbærhækken, og ind i bærhaven. I baggrunden ligger køkkenhaven. Man skal kante sig forbi ribsbusken og kaprifolien. Græsset er lidt slidt her, men vi går også denne vej mange gange om dagen.

Græsstien med aspargesbedet på venstre side, og hønsegården på højre side. Den er næsten dækket af kaprifolien, og vores jordskokker som er over 1 meter høje nu. De når at blive 3 meter høje, så de har det godt lige ved hønsegården. De holdes i ave med plæneklipperen så de ikke breder sig helt over i aspargesbedet.

Bedet ved den gamle ajle-beholder. Den er snart helt dækket af de meget villige (breder sig kraftigt med rodskud) og frodige (bliver 3 meter høje) jodplanter, Macleaya cordata. I bedet er også bl.a. prikbladet fredløs, Lysimachia punctata, som også er en meget nem og køn staude, og blå iris som bl.a. selvsår sig. Det gør bestemt ingenting!
Her er også rabarber, og om foråret er bedet hvidt af anemoner som er kommet uden at jeg har hjulpet til. Specielle og sarte stauder er spændende, men det er også rart at have bede som ikke kræver megen pasning, men som alligevel er frodige og farverige.
Til højre i billedet ses buen ud mod frugthaven. Den er lavet af navr, Acer campestre, og er vel 5-7 år gammel. Jeg satte 2 selvsåede småtræer ved gennemgangen mellem ajle-beholderen og møddingen, og da træerne blev høje nok blev de bundet sammen i toppen. Buens facon bliver mere og mere tydelig.

Her ses buen fra den anden side. Hvor er det sjovt at lave tingene fra bunden - værd at vente på!

Opbinding af asparges

Efter Skt. Hans må vi ikke plukke flere asparges. Planterne har brug for hvile for at kunne samle næring i rødderne, for igen at kunne levere mange lækre, sprøde asparges til næste år.
Aspargesplanter bliver over 1 meter høje stængler, med buskede toppe som store fjer. Hvis stænglerne knækker, kan planterne ikke samle næring.
Jeg har ledt efter litteratur om/billeder af opbinding af aspargesplanter, og her er vores resultat.

Vi har sat en pæl i hver ende af rækkerne. Hegnstråd er viklet om hver pæl, så aspargesplanterne vokser op imellem trådene. Trådene er samlet med en slags krog, så trådene ikke kommer for langt fra hinanden under vægten fra de tunge aspargesplanter, og så aspargesplanterne ikke bare vælter på langs af tråden.
På denne måde har vi aspargesplanter som står lige på en række, uden at vælte ud over stien, og uden at knække. Det har fungeret godt de 3½ år vi har haft asparges, og så må vi se om det bliver for smalt når planterne breder sig mere og mere.

Køkkenhaven nu

Det fungerer rigtig godt med de nye højbede. Når jeg vander, trænger vandet nemmere ned, end de steder i haven hvor der ikke er gravet og løsnet som her. Vi mangler vand og varme, men kartoflerne kommer godt, og børnenes køkkenhaver er også (endelig) sået/plantet til.
Jeg glæder mig til at vise billeder derfra, for børnene har været meget kreative med deres rækker - lige, på skrå og i buer. Ærter, dahlia, gulerødder, radiser, persille, rødbeder, zinnia, solsikker... Det kan kun blive godt!

Vandstenen

Jeg får lyst til at vise en af havens detaljer. Vores vandsten, som Dennis lavede for nogle år siden. Den står i bedet ved terrassen oppe ved huset, og er om sommeren dækket af planter. Om vinteren står den som en tavs skulptur.

Arrangementet består af 3 mindre sten med en større ovenpå. Dennis har hakket en rille i stenen, og boret hul hele vejen igennem.
Foran stenen er en balje gravet ned, og i baljen ligger den pumpe som pumper vandet fra baljen (gennem den grønne slange), op gennem hullet i stenen og ud i toppen af stenen og videre tilbage i baljen.
Det hvide rør, som ses til venstre i baljen, fører ledningen fra pumpen over til et rør ved siden af, hvori der er et el-stik. Dette rør er gravet ned så det er dækket af planterne. Det er også fra dette rør, at vi henter strøm til juletræskæden om vinteren.

Over baljen med vand er 2 stykker rionet lagt forskudt, med et stykke mere fintmasket net imellem. På den måde er der ingen fare for at hverken børn eller voksne falder i baljen. Hvert forår, når vi har renset baljen og udskiftet vandet, lægger jeg sten rundt langs baljens kant, og grus midt i. Vandet løber nu fra stenen, ned i gruset via en sten (som det måske kan ses på det øverste billede).

Lille Mis

Det giver en fin, plaskende lyd, og det giver liv udenfor vinduet når vandet risler. Havens fugle nyder også at bade i vandet, og der kan sidde over 20 skovspurve på én gang. Katten holder øje...