Arrangementet består af 3 mindre sten med en større ovenpå. Dennis har hakket en rille i stenen, og boret hul hele vejen igennem.
Foran stenen er en balje gravet ned, og i baljen ligger den pumpe som pumper vandet fra baljen (gennem den grønne slange), op gennem hullet i stenen og ud i toppen af stenen og videre tilbage i baljen.
Det hvide rør, som ses til venstre i baljen, fører ledningen fra pumpen over til et rør ved siden af, hvori der er et el-stik. Dette rør er gravet ned så det er dækket af planterne. Det er også fra dette rør, at vi henter strøm til juletræskæden om vinteren.
Over baljen med vand er 2 stykker rionet lagt forskudt, med et stykke mere fintmasket net imellem. På den måde er der ingen fare for at hverken børn eller voksne falder i baljen. Hvert forår, når vi har renset baljen og udskiftet vandet, lægger jeg sten rundt langs baljens kant, og grus midt i. Vandet løber nu fra stenen, ned i gruset via en sten (som det måske kan ses på det øverste billede).
Lille Mis |
Det giver en fin, plaskende lyd, og det giver liv udenfor vinduet når vandet risler. Havens fugle nyder også at bade i vandet, og der kan sidde over 20 skovspurve på én gang. Katten holder øje...
Det er en rigtig fin vandsten i har. Det må være dejligt med den rislende lyd af vand på terrassen :-)
SvarSletDet ser godt ud. Hyggeligt med rislende vand. Erhardt har også lavet ridslende vand nede ved søen i baghaven.
SvarSletHa` en god aften.
Det ser flot ud Line, tak fordi du røbede hemmeligheden, og tak for den udførlige forklaring. Måske en dag, hvem ved :o)
SvarSlet