onsdag den 22. oktober 2014

Sommer i den hvide have

 
På billedet ses elefantgræs, kvan og hvid kongelys. Der er overensstemmelse mellem form og farve...
 
 

Billedet er fra sidste sommer - dejligt var det...

onsdag den 9. januar 2013

Frø fra Camilla Plum

 
I dag kom et lille brev.
Det var længe ventet, for jeg bestilte mellem jul og nytår - vel vidende at det er højsæson, og at frøene ikke ville komme frem med det samme. Det er også helt ok. Jeg skal ikke bruge frøene endnu, men ville sikre mig flere varianter af artiskok-frø. Sidste år var der kun få slags at vælge imellem da jeg (for sent) havde sat mig for at bestille fra Fuglebjerggaard.
Ergo har jeg bestilt - og modtaget - frø. Mange frø, sikkert også for mange. Men hvor er det svært at begrænse sig!
Jeg bestilte fire sorter artiskokker: Violetto di Chiogghia, Vert de Laon, Green Globe og Imperial Star. Du kan læse mere om de forskellige sorter ved at klikke her. Artiskokfrø skal sås inde i februar - og der er endnu ikke udsolgt, jeg har tjekket :-)

 

Derudover bestilte jeg to sorter tomater (Amazon Chokolate og Powers Heirloom), appelsintagetes, en peber (Mini Chokolate Bell), en knoldfennikel og to græskar - Big Max (kæmpe, orange) og et (uspiseligt) pyntegræskar.
OG som om det ikke var nok, FIK jeg (fordi jeg bestilte før nytår) FIRE gaveposer med frø - Tagetes Erecta 'Rose d'inde', endnu et græskar, natviol og en høj, hvid skærmplante 'Ammi Majus'.

Der bliver vist ikke meget plads til gulerødder i køkkenhaven anno 2013!

Vil du også vide, hvornår der sker nyt på Fuglebjerggaard, eller have gode tilbud som det ovennævnte, så tilmeld dig Camilla Plums nyhedsbrev i øverste venstre hjørne når du klikker på linket her: http://fuglebjerggaard.dk/

P.S. Jeg ville gerne have vist billeder af de utroligt dekorative frøposer, men jeg kan stadig ikke uploade billeder fra computeren, derfor får I et billede uploaded fra bloggen. En artiskok fra 2012. Den smagte helt fantastisk.

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul

Min hibiscus, som jeg fik af min mormor for 20 år siden, har blomstret få gange. Det har sikkert at gøre med min pasning og klipning af den.
Men meget passende har den lige blomstret med 3 store, smukke blomster - og de havde den dejligste, julerøde farve.


Rigtig glædelig jul
                       og et godt og lykkebringende nytår til alle
                                                                                        ønsker Line
                                                                                                                  

fredag den 21. december 2012

Rimfrost

Kvan er en smuk plante både sommer og vinter, hvis du spørger mig...


Blåbærrenes blade var også smukke med rimfrost på...


Og mine rhododendron foldede bladene sammen for at beskytte sig...


onsdag den 19. december 2012

Adventsdekoration

I år tog jeg endelig mod til mig, og satte spyd med lys i den store fyrresvamp jeg fandt i en skov for 15 år siden. Jeg har mange gange overvejet at bruge svampen til dekoration, men har været bange for at ødelægge den.



Nu er jeg glad for, at jeg gjorde det! Svampen danner en effektfuld - og samtidig stabil - basis for dekorationsmaterialet, og den har utallige anvendelsesmuligheder. Det bliver ikke sidste gang jeg laver adventsdekoration på den, og måske kan den også bruges til andre former for dekorationer?

tirsdag den 11. december 2012

Mistelten

Nu er det otte år siden, vi såede mistelten på vores nyplantede æbletræer. Sidste år var de så store, at jeg turde tage en lille kvist ind til jul.
Og i år er der frø på!!



Jeg har taget en større gren ind i år, og foræret en gren med bær til en haveven - som såede bærrene med det samme. Spændende, om mine bær slår rod på hendes æbletræ!

onsdag den 5. december 2012

ARGHH!

What to do?

Jeg er løbet tør for lagerplads!!! Kan man opgradere uden at skulle betale for det??

Havde ellers lige gjort klar til et indlæg med billeder af vores mistelten, som endelig - otte år efter at vi såede dem - har sat frø...

Er der nogen, som kan hjælpe med gode ideer??
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...