fredag den 6. april 2012

Køkkenhavens "højbede"

Så er "højbedene" færdige. Min far har lavet bedene, og jeg glæder mig rigtig meget til at få sået i dem! Jeg har tidligere beskrevet bedene her, og sådan ser de ud i virkeligheden:

Det store overblik...
Nu mangler jeg bare at grave jorden i bedene. Jeg graver et spadestik dybt, og løsner jorden nederst, før jeg fylder komøg og jord på igen. På denne måde håber jeg, at jeg kan nøjes med at grave denne ene gang, og at jeg fremover kan løsne jorden med kultivatoren før der skal sås.

Det er jo formålet med bedene - at man aldrig træder i bedene, og at jorden på den måde vedbliver med at være løs og luftig. Hidtil har jeg gravet hele køkkenhaven enten efterår eller forår, men det håber jeg på at kunne undgå på denne måde...

Bedenes kanter flugter på kryds og på tværs

Når jeg skriver "højbede" er det fordi de ikke er særligt høje. Ét bræt høje er de; men jorden i køkkenhaven er ikke totalt plan, og det medfører at et par af hjørnerne er næsten i jordniveau. Så det der med "høj-" er vist så meget sagt...

Billedet er taget op mod morgensolen
Jorden nærmest kameraet er børnenes køkkenhave, og dér kommer der ikke "højbede". De vil gerne kunne gå i bedet, og skulle der rammer om ville det tage for meget plads.

Nu kan foråret bare komme an :oD

7 kommentarer:

  1. Tillykke med dine nye bede, det ser rigtig godt ud :-)

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig godt ud og det bliver helt sikkert skønt, at du ikke skal grave køkkenhaven igen. Jeg er også godt igang med at lave højbede, så det bliver spændende at følge dine. Håber jeg kan få inspiration eller dele erfaringer med dig :-)

    SvarSlet
  3. Hej Line
    Jeg sad netop og tænkte, at der ikke var meget højbede over dem, men det synes du så heller ikke selv. Men god idé at lave dem på den måde, så man ikke kan gå i dem. Det skal nok blive godt.

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig godt ud. Det er vel kun en fordel at de ikke er så høje, så jorden ikke så let tørrer ud. Jeg er nu spændt på at se, hvad du skal have i bedene :-)

    SvarSlet
  5. Flot arbejde.
    Skal du have mange forskellige grønsager.
    Ens egne grønsager smager bare så godt 0))).

    Forsat go´påske.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det godt ud.
    Tak for kigget.
    Håber du har haft en god påskelørdag.

    SvarSlet

Tak for dine ord

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...