søndag den 2. september 2012

Løjerlig høst


Sådan et par tæt omslyngede gulerødder var blandt høsten forleden aften. De er nemmere at skrælle når de er lige, men de er sjovere sådan her!

lørdag den 1. september 2012

Clausholm Slotspark #5

Rundvisningen i Clausholm Slotspark slutter bag hækkene i haven ved selskabslokalerne.


En god idé til et "tomt" haverum.
Ved at stien slår et sving, går man ikke den lige vej over plænen, men kommer ud i hjørnet og udnytter haverummet bedre

Selskabslokalet
Man skal forestille sig en rund plæne med et stort træ i midten. Plænen er afgrænset af en hæk som strækker sig hele vejen rundt - med få huller, og huset/selskabslokalet i den ene ende, og havehuset i den anden ende.

Havehuset
Hvis man begiver sig ind af hullerne i hækken, finder man flere spændende haverum. Det får haven til at virke meget større, og giver mulighed for fodboldspil på plænen samtidig med at der er ro til fordybelse i haverne bag hækkene...




Jeg håber, at billederne gengiver den eventyrlige stemning, som var på stedet
 
 

I et andet haverum var køkkenhave/skærehave. Her var rækker af blomster, som formentlig bruges til dekorationer ved selskaber, og måske på selve slottet?

Dette æbletræ var ca. 0,5 meter højt

Muren omkransede et rum i rummet. Igen ses en tydelig effekt af de to store thuja i baggrunden


Dennis mellem to hække
Jeg er meget taknemmelig over at have været inviteret til dette smukke sted. Det var en stor oplevelse for mig, og jeg har fået meget inspiration med hjem. Tak til brudeparret.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...